Overvejer du at købe brugte høreapparater?
Der kan være mange gode grunde til at investere i brugte høreapparater frem for nye. Måske har du mistet dine eksisterende høreapparater og er endnu ikke berettiget til tilskud, eller måske har du arvet et høreapparat fra en pårørende. Uanset årsagen kan det være en god løsning at genbruge høreapparater, men der er nogle vigtige ting, du skal være opmærksom på, før du køber brugte høreapparater.
Få dine brugte høreapparater tilpasset Hvis du har overtaget eller arvet høreapparater, kan du få dem tilpasset hos Høreekspert, så de passer til netop dit høretab. Det er vigtigt, at høreapparaterne bliver justeret korrekt, så du får den bedste lydkvalitet og komfort. Tilpasningen koster 1.500 kr. pr. høreapparat, og der kan være ekstraudgifter til nye receivere, domes (propper) og filtre, hvis de eksisterende ikke passer til dig.
Med i prisen får du en grundig høretest, der sikrer, at dine brugte høreapparater bliver justeret optimalt til din individuelle hørelse.